Honda, verdens største motorcykelfabrikant, ligger i bunden af MotoGP-producentens tabel, og der er ingen tegn på, at nedgangen aftager. Ankomsten af eks-Suzuki Ken Kawauchi som teknisk direktør var også beregnet til at strømline kommunikationen mellem holdet på banen og basen i Japan. I stedet er teknikerne fra Rising Sun stadig tilbageholdende med at ændre sig, og på aerodynamik står de klart bag de europæiske mærker.
Rødderne til Honda-krisen
En krise, der har en dobbelt rod. Den første går tilbage til pandemiens tid, hvor japanske fabrikker er mere påvirket af restriktionerne end europæiske. Det er tilstrækkeligt at sige, at indtil sidste septembers Grand Prix i Motegi var et særligt visum påkrævet for at komme ind i landet. Den anden til Marc Marquez’ lange fravær efter hans skade i juli 2020, som faldt sammen med den første. Læg hertil de tydelige fremskridt for Ducati, Aprilia og KTM, hvor den Emilianske producent dominerer feltet ikke kun med hensyn til ydeevne, men også med hensyn til antal med otte prototyper på banen.
Honda ser ud til at vide, hvordan man skal vende situationen, men ser ikke ud til at ville foretage de ændringer, der er nødvendige for at lave en effektiv forbedring: At stole på den europæiske modpart og ansætte nøglepersoner fra konkurrenterne. Beslutninger på operationelt niveau træffes af HRC-lederteamet, ledet af Koji Watanabe, præsidenten, og formuleret gennem Shinichi Kokubu, den tekniske direktør, og Testuhiro Kuwata, direktøren for HRC. Dette triumvirat skulle give mulighed for brug af emneeksperter på områder, hvor Honda RC213V mangler andre prototyper, startende med aerodynamik. Nu er bunden nået, med tre skadede ryttere og Marc Marquez, der hidtil ikke har krydset målstregen i et søndagsløb i 2023. Uundgåeligt vokser rygterne om hans mulige tidlige farvel til Golden Wing, selvom det bliver slet ikke være let.
Udviklingen af MotoGP-prototypen
Taka Nakagami kører sin sjette MotoGP-sæson på tværs af RC213V og er den eneste HRC-rytter, der ikke er skadet i år. Hans version af mærkets nedtur er indefra: At alt ville have ændret sig i begyndelsen af sidste år. “2022-cyklen var en fuldstændig ændring af konceptet“, fortæller ‘Mundo Deportivo’. “Pludselig ændrede alt sig: grebet bagtil, fornemmelserne foran… alt blev anderledes. Det største problem er, at vi ikke har kunnet trække på al den erfaring, der er oparbejdet gennem årene“. Når der opstod problemer med opsætningen, skulle hver kører tage sig af sig selv med sit eget hold.
En situation, der førte til, at ingeniøren med ansvar for MotoGP-projektet gav hver rytter frie tøjler til at udvikle sin egen cykel selvstændigt. Herfra kom det til total forvirring…”Ja, de fire ryttere havde forskelligt chassis og fulgte forskellige udviklingsstrategier. Hver værkfører anvendte forskellige ideer – understregede Nakagami –. Vi kunne ikke dele data, ikke engang ideer, fordi hver af de fire havde sit eget“.
Foto: Box Repsol