Cyklisk kommer det samme dilemma op igen i disse dage, år efter år. Konkret: Skal den regerende MotoGP-mester køre med nummer 1? Pecco Bagnaia har i det mindste officielt ikke opløst reserven. Først i slutningen af januar vil han, ved at gribe muligheden for den officielle Ducati MotoGP 2023-præsentation, kommunikere sin beslutning, om han vil fortsætte med sin #63 eller vise #1 tydeligt synlig på forsiden af sin Desmosedici GP. Faktisk er dette et tilbagevendende tema i topklassen, men førhen er premierklassen virkelig gået amok!
CASEY STENER DEN SIDSTE MED #1
Til gengæld er det 10 år siden, vi har set nummer 1 i MotoGP. Den sidste var Casey Stoner i 2012, med hans efterfølgere, der havde besluttet at opgive det karakteristiske nummer, der var reserveret til den regerende mester. Fra Jorge Lorenzo med #99 i 2013 (efter at have kørt med #1 i 2011) til Marc Marquez (altid med hans #93) op til de seneste tilfælde af Joan Mir og Fabio Quartararo, som har beholdt deres respektive #36 og #20. For ikke at nævne Valentino Rossi, som (åbenbart) altid har ønsket at beholde sit varemærke repræsenteret af #46.
DILEMMA #63 ELLER #1 FOR SIN BAGNAIA
Som nævnt offentliggør Pecco Bagnaia sin endelige beslutning om knap en måned. I de seneste uger har han gentaget, at han endnu ikke har afklaret denne sag. Ja, fascineret af den #1, som alle ryttere drømmer om, men som også indebærer yderligere pres. Når man ser bort fra de uundgåelige elementer af overtro og så videre. Et speciale, der også kan udvides til Alvaro Bautista, i betragtning af at den (foreløbige) tilmeldingsliste til Superbike World Championship 2023 indeholder #19.
PHIL LÆS MED #0 PÅ LE CASTELLET I 1975
Vi får se, men tidligere har der været episoder i alle farver og…numre! Sagen om Phil Read ved det franske Grand Prix i 1975, der blev afholdt på Circuit Paul Ricard i Le Castellet, er berømt. På det tidspunkt blev numrene automatisk tildelt af løbets arrangører under løbet, så under den omstændighed var #1’eren reserveret til Teuvo Lansivuori og ikke til den regerende 500cc verdensmester. I protest valgte Read endda at køre med tallet nul på sin MV Agusta, for en episode, der gik over i historien. Faktisk rapporterer bogen “De vandt på Paul Ricard-kredsløbet” skrevet af Eric Barthelemy, sagde nogle entusiaster fra hinsides Alperne sarkastisk dengang ”Det nummer, Phil Read fortjener“. Den endeløse rivalisering på aksen Frankrig-UK strækker sig også til motorcykler…
OGSÅ SERTEN I UDHOLDELSE MED NULLET
En fremtidig Formel 1 verdensmester som Damon Hill såvel som en tidligere motorcyklist (det skal huskes: han kørte motorcykler fra 1981 til 1984 med en Yamaha TZ350, vandt en 350cc Clubman titel i 1983) konkurrerede to på hinanden følgende sæsoner med Williams med #0 . I 1993 og 1994, hvor Nigel Mansell og Alain Prost tog afsked med de regerende Champions, måtte verdensmesteren i 1996 køre med det berømte kælenavn “Capitan Zero“. Af forskellige grunde stod dronningeholdet i Endurance, Suzuki SERT, til gengæld over for verdensmesterskabet i 2000, oprindeligt med nul på GSX-R 750 klædt i Chesterfield-farver. Faktisk, indtil 2000 inklusive, blev titlen som Endurance World Champion tildelt til rytterne og ikke til holdene. I slutningen af 1999-sæsonen forlod Jehan d’Orgeix SERT, og netop af denne grund så Dominique Meliands hold sig tvunget til at køre med nummer 0 tilskrevet det af FIM, og efterfølgende passerede til #100.
NUL FORAN LØBNUMMERET
I Endurance var der også flere løbsnumre med nullet foran, lidt ligesom Andrea Dovizioso og hans berømte #04. Et prærogativ for Suzuka 8 Hours, hvor de japanske hold ofte, på trods af dem selv, ikke er i stand til at køre med numre, der er reserveret til de permanente World Endurance-hold. Af denne grund kørte Kevin Schwantz i sin ekstraordinære deltagelse i 2013 med #071 og ikke med #71 i Team Kagayama. Symbolske årsager fik i stedet TRICKSTAR-teamet til at møde de 8 timer flere gange med #01, en klar reference til EVA-01 fra Neon Genesis EVANGELION med tilhørende dedikeret farve.
FØL LIDT PECCO BAGNAIA: ANDET STED ER #1 OBLIGATORISK
Når vi vender tilbage til det indledende tema, er valget af #1 stadig valgfrit i FIM-mesterskaberne, men i nogle virkeligheder er det endda obligatorisk for de regerende mestre. Dette er i AMA Supercross/Motocross, efter at Ricky Carmichael tidligere kørte sin ikoniske #4 (også i sin deltidsansatte 2007-sæson). Japan derimod bekræfter sig selv som en verden udenfor, tænk bare på, at fra 2020 bliver alle løbsnumrene for alle All Japan-klasserne (!) automatisk tildelt baseret på placeringerne i den foregående sæson. Den regerende mester løber med #1, hans anden med #2 og så videre op til den tiende. Hold og ryttere modsatte sig denne gammeldags beslutning, men MFJ (japansk Federmoto) fortsatte sin vej. Med det resultat, at nogle ryttere har mistet deres karakteristiske løbsnumre, og nogle sponsorer, se MuSASHi og hans #634, har også sagt farvel til firmaet for denne lovgivningsmæssige lovgivning, der fører os tilbage til fortiden med motorcykler.