(han har de sidste 6 år, Bradley Ray gennemlevet alle faser af en (komplet) karriere som rytter. Høje, lave, lys, skygger, der går fra at være meget tæt på at tage afsked med motorcykler, op til et triumferende 2022 kulminerende i erobringen af den britiske Superbike-titel. I denne periode, på et tidspunkt, “Telespalla”Havde endda været det mest omtalte navn blandt de nye talenter inden for produktionsderivaterne, blot for at fare lidt vild på vejen. Ulykkelige valg, ægteskaber, der ikke fungerede, vendte tilbage til den højtelskede (beundrede) Brad Ray i 2018 netop denne sæson. En rutsjebanetur, der har givet os tilbage ikke længere kun et løfte, men en BSB Champion. Desuden med et globalt perspektiv.
RUTE HELE op ad bakke FOR BRADLEY RAY
“Det er lige meget, hvornår du ankommer, men hvordan du ankommer“, siger en stor maksime. Faktisk følger den fuldt ud Bradley Rays sportslige identitet. Født i 1997 fra Ashford, figurerer han nu som en veteran inden for motorcykling på trods af de (kun) 25 år, de sidste 6 år brugt i BSB. I det mest konkurrencedygtige og spektakulære nationale Superbike-mesterskab på planeten har Brad #28 fundet sin dimension. Eller rettere: den hyggelige scene til at vise sit talent frem. Faktisk redde din karriere.
LØFTE OM MOTORCYKLING
Bradley Ray havde etableret sig blandt de ryttere, der var i stand til at skinne mere i nogle af de mest konkurrencedygtige sæsoner nogensinde i Red Bull MotoGP Rookies Cup. Dengang stadig meget barsk, flere gange langt ud over grænserne, men ikke for dette ikke fortjener en verdensomspændende chance. Af forskellige årsager (økonomiske, endda “politiske”) havde han aldrig den mulighed. Han forsøgte endda at relancere sig selv i CEV Moto3, og fandt senere i Stefano Caracchi og Vyrus-projektet en bolig i Moto2, lige da ingen troede på ham. Andre af hans kolleger kunne spille til verdens begivenheder, han intet af dette.
RISIKO FOR STOP
Som en sidste udvej vendte han tilbage til sit hjemland for at prøve en vej blandt seriens derivater. Gode ting blandt de 600, men det virkede ikke nok. Så meget, at han i slutningen af 2016 alvorligt overvejede at stoppe. På nuværende tidspunkt var hans karriere udelukkende finansieret af hans familie, af ydmyg oprindelse. Hans far Kevin, som stadig holder signaltavlen fra pitvæggen for ham, er murer i sin hverdag. Brad #28 hjalp ham med byggearbejde for at få enderne til at mødes, og gav endda en hånd til sin mor, der drev en pub. Motorcykling, du ved, er en dyr sport (meget dyr), og med alle vurderingerne af sagen gav det ikke længere mening at fortsætte. Indtil et uventet opkald.
DEBUTEN I DEN BRITIKE SUPERBIKE
Til det nye Suzuki BSB-projekt havde Hawk/Buildbase-teamet brug for en ung rytter på startrampen til at træne, og betroede ham en tredje GSX-R 1000 til 2017-sæsonen.Gixxer“Endede lige hos Brad Ray. Med en årskontrakt er det sandt”sidste chance“. Overbevisende og gør det godt, ellers var han endt med at arbejde som murer 24/7 ligesom sin far. Der var ingen penge tilbage, men der var (endelig) en chance. Midt i generel skepsis fik Bradley det bedste ud af det. Som rookie kom han i 2017 endda på podiet og etablerede sig samlet set som den bedste Suzuki-rytter i mesterskabet, selv på bekostning af en verdensmester Sylvain Guintoli. At få genbekræftelsen for 2018 og gå videre til at blive professionel chauffør i alle henseender. En stor lettelse for ham og ikke mindst for far Kev og hele hans familie.
EKSPLOSIONEN AF 2018
I det 2018 blev Bradley Ray “Telespalla”Og det var… en Guds vrede på banen! Klar til at gå, dobbelt i Donington Park. Andre podier, andre poler, kvalificerede han sig til Showdown kun 21 år gammel, og kom ind i Suzukis gode grace. Indkaldelsen til 8 Hours of Suzuka med Yoshimura og en test-test med GSX-RR MotoGP vidnede om den interesse, Hamamatsu havde for Brad. I ham skimte de en karakter og en “fremtidige Kevin Schwantz“. Men noget gik galt.
ULYKKELIGE VALG
Den tekniske krise for Buildbase Suzuki-teamet i 2019-sæsonen skubbede Ray væk fra moderselskabet. Han kunne ikke mere. For at give et eksempel, på Cadwell Park kvalificerede han sig på forreste række, men deltog ikke engang i Race 1 på grund af et teknisk problem, han stødte på i rekognosceringsrunden. Til dette besluttede han at omfavne BMW TAS Racing sagen for 2020. Et partnerskab, der trivielt ikke fungerede. På kort tid gik han fra navnet på det nye talent #1 i Superbike-cirkuset til glemsel.
STOL TIL DINE EGNE MIDLER
For at relancere gik han fra det, der skulle have været reference-BMW fra BSB til et privat team, OMG Racing-teamet. Et godt første år med en privat BMW, der spillede hele dette år for at skifte til en konkurrencedygtig Yamaha R1, der passer til hans kørestil. I denne 2022 er “Telespalla” igen blevet afhørt over hele linjen. Hans eneste tanke var at vinde og lytte til rådene fra hans mentor og manager Shane Byrne, som forsøger at finde ham en plads i verdensmesterskabet. Ingen andre distraktioner: han forlod sin historiske kæreste, han var en professionel kører i runden 24/7. På banen, i træning, altid. At erobre den titel, der har været forfulgt i lang tid, med en principiel overbevisning udtrykt med høj stemme i succesen efter mesterskabet: “Jeg skulle bare tro på mig selv, da hele holdet troede på mig“.
BRADLEY RAY: E ORA?
Ved at genvinde selvtilliden har motorcykler fundet ‘det’ Bradley Ray beundrede i 2018. Med mere erfaring og større bevidsthed. Et spirende talent, der er blevet BSB Champion, med al mulig grund til at gøre krav på en plads i verdensmesterskabet. En chance, der måske vil have eller alternativt bliver nødt til at stå i kø. Ikke et problem for ham: han kan prale af alternativer (også vigtige fra et økonomisk synspunkt) i British Superbike og endda MotoAmerica. Med sindsro kan han se på fremtiden. Til gengæld er vejen nu ned ad bakke for dem, der rent sportsligt og professionelt har risikeret at ramme bunden. Især hvis med # 1 som Champion 2022 og med løftet om talent overholdt: med fakta og resultater.