Den to-dobbelte SBK-verdensmester kommenterede den mulige passage af tyrkeren: “I MotoGP skal du være en bedre rytter, alt på cyklen har en højere grænse, og du skal vide, hvordan du når den.”
James Toseland er nok en af de bedst egnede ryttere til at kommentere en rytters mulige passage fra SBK til MotoGP. Den britiske chauffør har faktisk accepteret udfordringen med prototyper efter to gange at være blevet konge blandt de afledte og måske gjort det for sent i sin karriere, idet han ikke kunne høste de resultater, hans talent fortjente.
Interviewet af Crash.net-kolleger talte Toseland detaljeret om forskellene mellem de to kategorier og hvor stejlt bjerget er at bestige for en rytter, der er vant til SBK. Mellem forskellige cykler, forskellige dæk og nye baner kan udfordringen vise sig at være virkelig krævende, og det er netop denne type udfordring, som Toprak Razgatlioglu kunne stå over for, rytteren angivet af alle som den eneste, der kan klare den. Hovedperson i en prisprøve, der kører på M1 ved Aragon, Toprak har vist, at han også kan gå hurtigt med en MotoGP, men vinduet for overgangen åbner først i 2024.
“Jeg tror, de er meget specialiserede kategorier og med specialiserede ryttere, der kører disse cykler til det yderste – sagde Toseland – Jeg ved af førstehåndserfaring, at MotoGP’er kræver et højere færdighedsniveau, fordi teknologien giver dig mulighed for at gå hurtigere. I MotoGP skal du være en bedre rytter, for det kræver, at du presser pakken til det yderste, som er mere ydende end en produktionscykel. At komme ind i World Superbike og have en pakke, der ikke er så svær at presse til det yderste, vil være behageligt nok for folk som Darryn Binder, Remy Gardner og så videre. Men der er en lang række faktorer på spil, som Jonathan Rea, Toprak og Bautista allerede har oplevet. Vi taler primært om dæk, skinner og andre ting”
Ifølge Toseland er problemet frem for alt dækkene.
“Forståelse af dækkene er den vigtigste nøgle til at kunne køre enhver pakke til dets grænser. Med de to mesterskaber på forskellige dæk kræver det lidt tilvænning. Jeg kan huske, da jeg kørte løb med Biaggi, da han skiftede fra GP til Superbike det første år. Jeg gik rundt om ham på ydersiden, fordi Michelinerne tog to omgange at varme op, mens Pirelli’en tog to omgange for at varme op. Det er disse små detaljer, som enhver chauffør skal kende. Jonathan Rea skubber sin cykel til nøjagtig samme grænse som Quartararo på Yamaha. Men fordi teknologien er så god i MotoGP nu, hjælper den rytteren med at presse den til det yderste.”
Ifølge James gør de nuværende MotoGP-cykler det også sværere for et talent at komme frem, hvilket gør det svært at overhale.
“Alle gør det samme eller lignende på en MotoGP, især med styre-ned-justeringerne ude af hjørner. Bremseevnen og motorkraften er fladede, det er meget svært at gøre mere end nogen anden på disse cykler, hvilket skaber en mindre mulighedsvindue for ryttere til at overhale. Superbikes har stadig en bredere margin, og under andre omstændigheder kan du gøre noget mere end de andre.”
Toseland frygter også, at Razgatlioglu i passagen kan finde sig selv bagerst i gruppen.
“Det ville være en katastrofe, selv for Dorna. Det ville få SBK til at virke som en sekundær kategori, mens den ikke er det. Jeg kan huske, at da Biaggi ankom til SBK, kunne jeg ikke blive sammen med ham på banen i Qatar. Jeg sagde til mig selv ‘ok, det er Biaggi’. Men så tog vi til Brands Hatch, og jeg så ham ikke meget den weekend, fordi han aldrig havde været der før og ikke kendte banen. Hvis du tager Quartararo til Donington i World Superbike og giver ham en officiel cykel og fuld støtte, er det muligt, at han vil kæmpe om podiet. Men han kan bestemt ikke vinde med en fordel på fem sekunder over Bautista, Jonathan og Toprak.”
For briten er det vigtige at have det rigtige hensyn til begge mesterskaber.
“Men det bedste er at glemme, hvem der er den bedste i de forskellige kategorier, den slags: Jeg tror, vi bare skal respektere hver kategori, og at disse ryttere presser disse cykler til deres absolutte grænser.”