I MotoGP ’22-sæsonen gjorde Pecco Bagnaia et fremragende comeback på Fabio Quartararo, hvor han fik 91 point og bekræftede sig selv som verdensmester. Under vintertestene bekræftede han sin overherredømme med en Ducati Desmosedici GP, der allerede var solid, men med plads til forbedring. I Portimao understregede han, at han stadig vil være føreren til at slå og har til hensigt at åbne en lang vinderæra. Han når nok ikke niveauerne som sin mester Valentino Rossi, men han har alle de nødvendige forudsætninger for at nærme sig rollen som ‘Legend’.
Pecco Bagnaia boom boom
Sidste år var han begyndt at “skændes” med sin Ducati, han vendte om på motoren på tærsklen til første runde i Losail, det tog ham tid at blande sig med Ducati-pakken. Denne gang fungerer alt perfekt fra første løb, og han vil ikke risikere at miste indledende terræn. Også tak til MotoGP-titlen, som gjorde det muligt for ham at spille en central rolle i garagen, for at “aflede” ingeniørerne i udviklingen af cyklen mod dens køreegenskaber. Som demonstreret af præstationerne i vintertestene og den dobbelte overvældende sejr i Portimao, med en pole position, der kun blev misset ved en ren tilfældighed (64 tusindedele efter Marc Marquez).
Han er nu en allround-kører, koncentreret, hensynsløs i sin ro, sikker på sine egne evner. Valentino Rossi og akademiet har skabt et fremstillet i Italien talent, som ikke er set siden doktorens guldalder, der er i stand til at inspirere med sin enkelhed. Hvis han nogensinde skulle opnå en vis mængde karisma, ville han være en mediekrigsmaskine, et referencepunkt for international sport, som den voksende konsensus på sociale medier vidner om. For nu er han tilfreds med at vinde og udnytte momentum. “Alt fungerede perfekt, den nye cykel passer meget godt til min kørestil, bedre end den gamle. Nu vil vi opdage det nye format på et kredsløb, hvor vi ikke har lavet nogen test, så vi vil se forskellene. Niveauet vil helt sikkert være anderledes, for uden testene er hullerne lidt større, men vi får se“.
MotoGP sprint og dækstrategi
På tærsklen til det nye MotoGP-mesterskab var der frygt for, at Sprint Race kunne blande kortene, bryde balancen mellem Pecco Bagnaia, Ducati og løbstempoet. I stedet tilpassede mesteren fra Chivasso sig straks til det nye format, fysisk og mentalt. “Det nye format er anderledes, og det var første gang, så alle var lidt stressede… Selvfølgelig bliver vi i nogle kredsløb nødt til at reducere løbene lidt, denne bane er ikke særlig krævende fra et fysisk synspunkt. Men kredsløb som Mugello eller Austin er det, så vi er nødt til at gøre noget ved disse kredsløb“.
Denne Desmosedici GP23 har ikke gjort store fremskridt med hensyn til kraft, men håndteringen er vundet. Valget af mediet på forsiden var også spot on, mod det hårde, der blev vedtaget af forfølgeren Maverick Vinales. “Jeg gjorde ikke forskellen i sving 1, fordi jeg havde valgt det dæk, som ikke var det bedste til kraftig bremsning, men det var det bedste til at gøre det, jeg foretrækker på denne bane. Bedre at lukke banerne i de hurtige sving, det dæk, jeg valgte, var bedre til dette. Jeg valgte den, fordi den passede mere til min kørestil på denne bane, og cyklen føltes også meget god“.
Historien om chefteknikeren Gabarrini
Hastighed, strategi og et teknisk personale, der arbejder ved osmose, er de vindende ingredienser i Pecco Bagnaias succes med denne Ducati. Glem aldrig, hvem der arbejder sammen med ham, startende med besætningschefen Cristian Gabarrini, en historisk figur i garagen siden Casey Stoners dage, som har støttet ham siden hans debut i MotoGP med Pramac. “Jeg er meget ærlig og direkte, i begyndelsen var Pecco meget følsom“, siger han til ‘La Gazzetta dello Sport’.
I starten havde den en meget jævn kurvestil, men ikke særlig afgørende ved kurvekørsel. “Jeg begyndte at hamre ham på det aspekt, for i MotoGP, hvis du ikke bremser hårdt, vil du ikke vinde… Jeg fortalte ham, at hvis han var følsom, havde han lavet den forkerte besætningschef, og vores historie ville ende galt. Han kiggede på mig, så brød han ud i grin og siden har alt ændret sig. Han begyndte at arbejde insisterende på at bremse, hvilket i sidste ende blev en stærkere løsner end Dovizioso“.
Foto: MotoGP.com