Ventetiden er ikke let for Pecco Bagnaia og Ducati efter at have overhalet Fabio Quartararo i MotoGP-stillingen. For første gang har VR46 Academy-køreren kommandoen over den bedste klasse, og der er kun to løb tilbage, før han kan vinde den nye mester. Ved hans side et team af erfaring og teknisk dybde, trumfkortteknikeren Cristian Gabarrini, en gammel kending i Borgo Panigale-garagen, som allerede har vundet en MotoGP-titel med Casey Stoner.
Bagnaia ny MotoGP-leder
I den australske GP missede Pecco Bagnaia sejren på sidste omgang, overhalet af Alex Rins og Marc Marquez. Tredjepladsen er dog ledelsen af VM værd og er et godt bevis på modenhed. Tænk bare på Le Mans GP, da han styrtede til jorden efter at have overhalet Enea Bastianini få kilometer fra mål. “Han var god, intelligent til ikke at tage risici“, understreger Gabarrini. Slid på fordækket tillod ham ikke at reagere på de to ekspertfjenders angreb, men han forsøgte alligevel at vinde.
I Malaysia kommer den sværeste del, årsafslutningseksamenen, det første verdensmesterskabsmatchpunkt. Med 14 point foran mesteren Fabio Quartararo er verdenssceptret i hans hånd, men der skal endnu et psykologisk skridt til for at modstå presset. Denne gang er der meget lidt til at nå sit livs drøm og give Ducati en titel, der har manglet siden 2007 af Casey Stoner. “Vi skal være sikre, arbejde på samme måde – fortsætter baneingeniøren i ‘La Gazzetta dello Sport’ -. Vores mantra ændrer sig ikke, det er det, vi gentager fra sommerpausen: fremad race for race, uden smarte flyvninger“.
Peccos triumferende fremgang
Bagnaia er en, der kender til sprint, til gengæld har han genvundet 105 point i otte løb på franskmanden fra Yamaha, med en stigning, der begyndte i Assen før sommerpausen. Ved genoptagelsen af MotoGP-mesterskabet på Silverstone-asfalten præsenterede Pecco sig straks for en anden sejr. Triumf trio på Red Bull Ring, poker i San Marino. I afventning af det endelige udfald af verdensmesterskabet har Savoy-rytteren allerede overhalet Stoner, som har tre sejre i træk på Ducati. Slipningen på den sidste omgang af Motegi bremsede hans opadgående gear. “Det styrt på sidste omgang var der ikke rigtig brug for, men vi var meget heldige, at med Fabio i sin tur bagud, var skaden begrænset. Selv hvis der var, fordi Pecco ville have taget 8 point og ved +22 ville det være anderledes“.
Aprilia og Yamaha bagved
Det nytter ikke at klage over fortidens fejl, det er nødvendigt at fokusere opmærksomheden på Sepang og Valencia, de sidste to trin på Desmosedici GP22, for at indgive verdensmesterskabets tale, før man allerede tænker på 2023-versionen. Begge spor på papiret spiller til fordel for de røde, i Malaysia er der to straights, hvor man sagtens kan holde Quartararos Yamaha M1 bag sig. Den direkte rival om titlen oplever en aftagende fase, der virker ustoppelig, men pas på drejningerne altid rundt om hjørnet. “Fabio befinder sig alene med en cykel, hvilket dog ikke er alt denne katastrofe, som mange siger. For mig er Yamaha meget konkurrencedygtig“. Aleix Espargaròs Aprilia RS-GP22 lader ikke til at vække bekymring. “Aprilia er meget konkurrencedygtig, men hvis nogen formår at være konkurrencedygtig i et par på hinanden følgende løb, er de ikke så sikre på, at de altid er det… De har taget store skridt fremad… Så er der baghistorier, som kun de kender“.
Den røde tråd med Casey Stoner
Femten år senere kan Ducati sætte sin anden MotoGP-titel på tavlen. Den første bærer signaturen fra Casey Stoner, den anden kan være takket være Pecco Bagnaia. Cristian Gabarrini er den røde tråd mellem de to mestre, mellem to epoker og to tydeligt forskellige prototyper. 2007 Ducati var “uhøflig… virkelig på grænsen af menneskelige evner“, Svært at køre for nogen. I dag tilpasser Desmosedici sig til mange kørestile, men at blive tæmmet kræver maksimal teknisk, fysisk og mental præcision. Pecco og Casey er meget venner, de er i tæt kontakt, ved første lejlighed benytter den australske legende lejligheden til at springe til kassen. På Phillip Island gav Stoner endnu en gang nyttige råd om sporindstillinger og baner. Dyrbare forslag på trods af at de var mestre i to forskellige epoker og meget forskellige cykeltæmmere. “Der er nu fem-seks ryttere, der i gennemsnit er hurtige“, afsluttede Gabarrini. “I 2007 kunne kun én presse det til det yderste: Casey“.