“Jonathan Rea skal til Yamaha”. Dette rygte har cirkuleret i Superbike-folden i ugevis, men i øjeblikket er der ingen bekræftelse. Den seksdobbelte verdensmester har stadig et år på sin kontrakt med Kawasaki, der udløber ved udgangen af 2024. Som i alle aftaler med ryttere på dette niveau, er der naturligvis også en buyout, altså exit-klausulen, af gigantiske proportioner. Så selvom rytteren var med på ideen, og det ikke lader til, ville Yamaha udover en millionærløn også stå over for dette ekstra udlæg. Naturligvis, i sport som i livet er (næsten) intet umuligt. Men i sager som denne er det et spørgsmål om at vurdere graden af pålidelighed af visse rygter. Med andre ord, spørg dig selv, hvilket spil den person, der sender dig sådanne “tips”, spiller. Og for det andet, forestil dig, hvad scenariet ville være, hvis en sådan ændring virkelig skete.
Hvordan markedsrygter kommer ud
Både i MotoGP og i Superbike bliver alle (eller næsten) rygter om ryttermarkedet, som du læser eller hører på tv, udbredt af deres ledere, for at spille dem i hænderne. Hvis en vis indiskretion kommer ud, er det tydeligt, at det har udløst en ringvirkning. Så intet er tilfældigt, det er alt sammen en del af en bestemt repræsentation. Normalt rygterne mere “uventet” de kommer fra de sværeste ledere, altså dem der – af den ene eller anden grund – har deres kunder balancerende på flere borde. I Superbike har alle vægtledere i de seneste uger haft problemer at løse. Den vanskeligste sag er Scott Redding, der udnyttede optionen med BMW og dermed udløste den automatiske fornyelse i yderligere to sæsoner. Med ankomsten af Toprak Razgatlioglu befinder det tyske mærke sig dog med fem ryttere under kontrakt (Razgtalioglu, Redding, Van der Mark, Baz og Gerloff), men kun fire cykler til rådighed, mellem det interne team og Bonovo-satellitten. For Reddings manager, belgieren Michael Bartholemy, ville det perfekte scenarie være at bosætte briten et andet sted og hente buyout fra BMW. Vi taler om millioner, ikke jordnødder.
Markedet er blokeret, en “bombe” er nødvendig
Til dato er ’24-markedsscenariet blindgyde for en toprytter med ambitioner om at vinde som Redding. Så du skal udløse spillet med “bomben” for at se den effekt det har. Udover Bartholemy gælder det også Alberto Vergani, der sidder med to store slag som Axel Bassani og Danilo Petrucci, der af forskellige årsager er ude af de “tunge” omgange. Bemærk: Vi entusiaster fokuserer meget på den tekniske situation, men for chaufførernes ledere er den dominerende faktor kontraktens størrelse, da de opkræver en procentdel (fra 10 til 20 %) af deres løn. Forbliver i Motocorsa og Barni, vil vores Axel og Bassani stadig køre på officiel Ducatis (eller næsten), men med lave lønninger, så Vergani stræber efter at åbne op for andre scenarier. Efter BMW, som allerede er overflødig, er de mærker, der betaler mest, Yamaha og Kawasaki.
Hvorfor skulle Rea flytte?
Jonathan Rea er 36 år og i Kawasaki er han spydspidsen for en teknisk struktur af højt betroede mænd. Mere end en familie, det er en klan. Han har en kontrakt på 1,5 millioner på lommen plus lige så rige bonusser. Ninja’en er ikke konkurrencedygtig i øjeblikket, men kun fordi Kawasaki Racing Team har opgivet de 500 flere motoromdrejninger, som “indrømmelsen”-regimet ville have tilladt det, for at akkumulere andre “tokens” og have mulighed for at bruge meget mere afgørende motorkomponenter, såsom knastakslen nævnt af Jonathan Rea i de seneste interviews. Her har vi forklaret sagen. “Hvis IF stopper med at spille sine spil, vil vi være konkurrencedygtige igen på et øjeblik” siger de i Kawasaki. Det kunne være rigtigt, og Jonathan Rea har åbenbart fingeren på pulsen. Hvis du går til Yamaha, hvad mere vil du finde, i betragtning af at R1 – netto af Toprak-faktoren – ligner Ninja’en? Ikke noget. Det er derfor, på trods af de pågældende rygter, det bliver svært at ske.
Foto: Instagram