“Da jeg konkurrerede i minicykler, vandt jeg pokalerne, men de svinekød. Hvor ville det være dejligt, hvis de selv i VM præmierede med salami, coppa og skinker!” Det var en af Marco Simoncellis mange jokes på den første SuperSic Day, festen for hans verdenstitel. Den aften i Coriano var der mange ryttere, selv børnene fra ungdomssektoren som Enea Bastianini, flerdobbelt minicykelmester. Ingen den dag ville nogensinde have forestillet sig, at skæbnen ville annullere Sics drømme. Ingen troede endda, at Aeneas, en ti-årig dreng, senere ville tage Marcus’ arv.
Efter verdensmesterskabet var Sic forblevet i 250 i endnu et år, så var han i 2010 landet i MotoGP med Fausto Gresini. Hans holdkammerat var Marco Melandri. “Vi har dannet et vidunderligt team med “Marco Grande” og “Marco Piccolo” – sagde Fausto – Jeg definerer dem på denne måde ikke ud fra deres værdi, men kun ud fra deres højde”. Ja, for Sic var en kæmpe.
Marco Simoncelli og Fausto Gresini, begge født i slutningen af januar, havde meget til fælles: Sic den 20. mens Fausto den 23. De var ægte, ydmyge, voksede op på piadina, bundet til deres jord, familie og det autentiske livsværdier. De var især ligefremme. “Jeg er altid mig selv, og jeg siger altid, hvad jeg synes – sagde Sic – Jeg er klar over, at denne ting kan give mig ulemper, fordi nogen måske ikke kan lide mig, men jeg er ligeglad”. Fausto Gresini formåede at være mere diplomatisk, men var altid oprigtig. Gresini-teamet havde hovedkvarter i Faenza og racerafdelingen i San Clemente, 5 kilometer fra Sics hjem. De var meget tætte i alt.
Deres bånd var meget stærkt, og Marcos død tyngede Fausto meget. Med sin ekstraordinære indre styrke havde han kæmpet sig tilbage og kommet videre. Skæbnen rasede da også mod ham, der døde for tidligt. Marco og Fausto har sat et uudsletteligt spor, men er stadig til stede på folden takket være deres familier.
Hvilket eventyr Marco Simoncelli! “58” illustreret historie også til salg på Amazon Books
Sic58 Squadra Corse hjemmesidebillede
