Også i runden i Barcelona viste Nicola Carraro sig som en af de bedste i JuniorGP. I løb 1 stoppede han ved foden af podiet, i løb 2 var han mindre heldig: en kontakt med en anden rytter i den kæmpende førende gruppe forårsagede et styrt og afslutningen af løbet. Aspar Team-fanebæreren fik også et slag mod sin nyligt skadede skulder, heldigvis uden konsekvenser. Et bittert nul er tilbage hen mod den lange pause, men alt står stille kun for Moto3 Junior: Carraro vil være tilbage i aktion i CIV med POS Corse-farverne i næste runde i Misano. Vi skal høre ham, her er hvad han fortalte os.
Nicola Carraro, for det første, hvordan har du det?
Sidste tirsdag og onsdag havde jeg feber, så gik det lidt væk, men jeg havde stadig ondt i halsen og forkølet, som jeg stadig har nu. Det værste var, at jeg ikke engang kunne sove sådan her. Lad os sige, at det ikke var det bedste… Der er altid en!
Det var også meget varmt, hvordan klarede du det?
Jeg var i Malaysia sidste år, jeg troede, jeg var ved at dø! Sammenlignet med Barcelona var det en gåtur.
Hvordan er din skulder så?
Der er gået mere end 30 dage, jeg havde ikke ondt selv ved at løbe. Det er klart, at kirurgen havde bedt mig om at være forsigtig, fordi jeg ikke havde råd til endnu et fald, og i stedet rullede jeg i gruset og ramte mit venstre kraveben. Men det gik ikke i stykker, intet skete: enten var vi heldige, eller også gjorde kirurgen et fremragende stykke arbejde! Faktisk takker jeg Dr. Porcellini meget for det, han gjorde.
Nicola Carraro, fortæl os om ulykken i Race 2.
Pilot #57 [Danial Syahmi Shahril, ndr] han kom ind: først tog han fat i mit ben, så min arm, skubbede mit styr ud og fik mig til at glide. Det værste er, at den næste omgang også styrtede ham…
Ærgerligt med finalen, men hvordan vurderer du runden i Barcelona?
Vi gik ret godt, jeg var altid ret foran i alle fredagens frie træninger. I lørdagens træning var jeg 1. med kun et dæk, derefter 2., da de andre brugte det andet og formåede at forbedre mig. Så i Q2 havde jeg to dæk: Jeg har altid nogle problemer med, at rytterne følger efter mig, men denne gang forberedte jeg mig godt og formåede at slutte som nummer 5.
Så er det søndagens tur til de to løb.
I løb 1 sluttede jeg som nummer 4, jeg var der i en kamp og til sidst formåede jeg at finde på noget. Jeg vandt ikke, men det var vigtigt at være i front, også tænke på næste år… I løb 2 var jeg i ret god form, cirka halvvejs i løbet var jeg kommet ud på 4. pladsen ved sidste sving, jeg troede en god placering for at undgå ballade. I stedet skete det modsatte: Lunetta forsøgte at passere mig på ydersiden, men jeg havde Bartolini på indersiden. Tre italienere, det var til grin… Så jeg var nødt til at løfte cyklen og jeg ramte Lunetta fuldt ud, jeg kunne ikke gøre andet. Så vi endte sidst i gruppen, og jeg pressede på for at indhente det, men da jeg var niende, smed #57 mig ud.
Et uheldigt nul.
Jeg må dog sige, at det efter min mening var et løb med for aggressive ryttere. I verdensmesterskabet giver de mange straffe, så snart de rører hinanden, her er vi som gladiatorer i arenaen og måske giver de et par positioner i slutningen af løbet! Vi er nødt til at revidere denne situation lidt på begge sider. Du kan ikke engang spille med strategi og håbe på, at de falder foran, for hvis de ikke gør det, vil du skrue dig selv. Du skal altid presse, uanset. Men indtil videre har det været en god sæson, jeg er kommet rigtig godt ud af det med Aspar.
Nicola Carraro, JuniorGP går på pause. Hvad er programmerne nu?
CIV vil snart være i Misano, men først vil jeg tage et røntgenbillede. Da jeg faldt hørte jeg alligevel en lyd, så det er for en sikkerheds skyld. Det bliver hårdt på banen, Perez er rigtig stærk og vi er lidt bagud, men jeg vil prøve at lave nogle gode løb for POS Corse. Jeg vil have det sjovt, men uden at risikere for meget: For at sigte mod verdensmesterskabet skal jeg klare mig godt i JuniorGP, uanset om jeg vil have det mesterskab, de nu ser mest. At komme til skade på italiensk ville ikke være det bedste.
Foto: Aspar Team