Efter en “mellemsæson”, genstart. Matteo Bertelle, der stadig ikke er perfekt i form efter sidste års skade, tager i stigende grad foranstaltninger fra Hondaen fra Snipers Team med det formål at klatre mere og mere i klassementet. I Argentina tog Bertelle sæsonens første point takket være den 12. plads i løbet, den anden gang kom i det spanske GP med en 13. plads ved målstregen. Bertelle vokser og tager også udgangspunkt i holdkammeraten Romano Fenatis data, men han er også klar over de “defekter”, som han skal fortsætte med at arbejde på for at komme højere og højere. Her er, hvad han fortalte os efter de første 4 GP’er i 2023 Moto3-sæsonen.
Matteo Bertelle, for det første hvordan har du det fysisk?
Jeg har det fint, men lad os sige, at jeg ikke forstod, om jeg kom mig 100 %. I nogle løb gør det mere ondt, i andre mindre. Jeg tror, det kommer an på banen, men det mærkelige er, at mit andet ben gør ondt! Sikkert fordi jeg går til ‘offset’, så læsset flytter til højre side. Men generelt har jeg det meget godt, jeg er glad for min form og min restitution.
Så du mærker stadig virkningerne af sidste års skade.
Det skal også siges, at jeg var stillestående i mange måneder, og jeg mistede automatikken i at skubbe på fodpindene, som jeg gjorde før. Nu skubber jeg lidt anderledes og det gør mere ondt i højre ben, hvilket er det der er fint. Jeg tror, jeg stadig har brug for noget tid.
Hvor meget tror du?
Det kan jeg ikke sige. Jeg gør mit bedste, men efter min mening vil den smerte, jeg har, forblive, jeg tror aldrig, den forsvinder. I sidste ende er dette mit knæ, det er ikke, hvad det plejede at være. Eller måske ja, men jeg skal virkelig vente længe, lad os tale om år. Lægerne siger, at op til et år kommer fleksionen ikke helt tilbage. I forhold til det andet knæ mangler jeg derfor stadig bevægelse. Inden jeg sætter mig på cyklen i garagen, laver jeg faktisk altid 2-3 bøjninger med mit knæ bare for at ‘varme det op’, men hvis jeg pludselig stiger på, gør det ondt.
Så hvor meget påvirker det dig i denne begyndelse af 2023?
Ridning til sidst, jeg mærker ingenting. Bortset fra de sidste par omgange af et løb, tager det lidt af min koncentration, fordi det gør ondt, og jeg må lede efter en anden måde at ride på. Det er ikke en big deal, det ‘distraherer’ mig bare lidt. Men jeg holder det sådan, i sidste ende er jeg super glad, for fra hvordan jeg var i starten… troede jeg det ikke. Jeg håber at blive ved og have en større cykel, så jeg bliver bedre! [risata]
Fortalte de dig, at det kunne påvirke dit tilbagevenden?
Ikke det, men de fortalte mig, at det var en rigtig slem skade. Jeg lavede en næsten 360° knærotation! Jeg brød det fint.
Matteo Bertelle, i år er du dog genstartet. Hvordan går det?
Jeg troede ikke, jeg ville komme så godt ud af det med Hondaen. Men der mangler altid et lille skridt, det ene til at blive i den førende gruppe hele løbet. Det hjælper bestemt at starte fremad: I sidste løb startede jeg for langt tilbage på grund af min fejl i kvalifikationen, ellers ville det have været en rigtig god omgang. Men generelt har jeg det godt, tempoet er der, vi er lidt langsommere end lederne, men vi skal altid forbedre os. Selv med holdet kommer jeg meget godt ud af det, de er super gode og det er en skøn familie, det føles godt!
Er der noget særligt, du synes, du savnede i de første praktiserende læger?
I Portimao var vi bestemt nødt til at justere, også for nogle nye dele, som vi udskiftede i forhold til testene, hvor jeg ikke klarede mig voldsomt. Regnen kom i Argentina, ærgerligt, for jeg havde også taget et skridt frem… I Austin, men mea culpa, smed jeg den på jorden. I Jerez igen mea culpa i kvalifikationen, men tempoet var godt. Til sidst tog jeg “kun” 10 sekunder, men jeg startede i gruppen bagved, og det er virkelig svært at komme sig. Vi er nødt til at blive ved med at arbejde, som vi gør, modificere cyklen for at gøre den mere komfortabel, velvidende at jeg også skal tilpasse mig den, i håb om at komme længere og længere frem.
Hvad skete der især med Austin?
Jeg havde det ikke særlig godt, i forhold til træning opstod der et problem, mærkelige vibrationer på cyklen, og vi forstod ikke hvorfor. Vi gik derfor ind i løbet med en lidt modificeret cykel: I de første omgange tog det mig lidt tid at forstå, så var der meget vind og i disse situationer bliver jeg nervøs, jeg kan ikke holde det ud! Jeg kom lidt slankere ind i hjørnet, ikke hvem ved hvad, men noget i retning af 3., men alt er på grænsen, hvis du overhaler ham lidt… Og det var der, min front lukkede. Placeringsmæssigt var jeg ikke så langt foran, men givet den sidste hændelse mellem Nepa og Munoz, kunne jeg være kommet ind i top 10.
Matteo Bertelle, hvad savner du for det ‘ekstra skridt’?
Jeg skal helt sikkert vokse og få mere og mere selvtillid med cyklen. Så skal vi forstå hinanden mere og mere med holdet, i den forstand at kunne forklare godt, hvad jeg foretrækker, for så at få de rigtige ændringer. Så mangler vi lidt mere held! Så er jeg nødt til at forbedre starterne: Jeg har aldrig været et tordenskud, heller ikke med KTM, men med Hondaen kæmper jeg mere. Jeg skal også klare de første omgange bedre og anderledes. I Jerez, for eksempel, kæmpede jeg med at overhale i starten, vi er alle i en gruppe, og vi slipstream, så du kan ikke komme sammen med dem på ligeud, du skal bremse meget længere. Men jeg havde på fornemmelsen, at min cykel ikke ville tillade mig, det er noget, vi skal arbejde videre med. Da jeg var alene, havde jeg det dog fint. Romano kæmpede også ligesom mig og mistede faktisk nogle positioner.
Hvordan arbejder du og Fenati sammen? Ser du det, eller holder du mere øje med dig selv?
99% af det afhænger af min følelse, men da han har kørt løb i mange år og har en masse erfaring, ser jeg også på hans data. Vi er et hold, og jeg prøver at udnytte det, han laver, så meget som muligt. I Jerez var han for eksempel meget stærk i den første sektor, på niveau med den allerførste, mens jeg i andre dele måske var lidt stærkere. Alle forsøger at udnytte alt. Jeg har fået nogle råd, men det er altid relativt, fordi det afhænger af rytteren.
Vi er lige begyndt, men for nuværende, hvilken anser du for din bedste praktiserende læge? Uanset resultatet.
I den sidste må jeg sige, at jeg havde det ret godt, bortset fra de første omgange, hvor jeg altid kæmper. En anden var GP of the Americas, i kvalifikationen var følelsen rigtig god. I løbet mangler jeg dog altid lidt, så jeg skal også forstå, hvad jeg kan gøre for at forbedre mig. I mellemtiden er vi i Europa, for nu kender jeg sporene.
Indtil den berømte Sachsenring.
Men jeg så, at på den bane går et år dårligt, og et år går godt. Så denne gang skulle det være fint for mig, det er det rigtige år!
Forskellige navne er dukket op i denne sæsonstart. Matteo Bertelle, hvem tror du er den rigtige Moto3-reference?
Efter min mening er de Holgado, Masia, Sasaki og Oncu. De ryttere, der går hurtigt selv på egen hånd, jeg tager dem som referencer. Selvom vi Hondaer selvfølgelig skal se mere på Leoparderne, så skal Masia og Suzuki klare sig godt.
Nogle af disse fyre har dog endnu ikke rigtig set.
Så tilføjer vi også, at Ortola vandt to løb! I øjeblikket er det lidt af et lotteri, alle er stærke. Måske er der det øjeblik, hvor man bliver bedre og checken, eller fejlen kommer. Oncu var meget stærk i Jerez, han lavede 46,0 i første runde! Jeg troede, han kørte løbet alene, men det er ikke altid tilfældet. Masser af uforudsete begivenheder… Jeg håber også at komme! Jeg kører efter dette, det ville være en stor tilfredsstillelse også for holdet, der tror på det. Jeg giver alt.
En kommentar: hvordan så du MotoGP i Jerez?
Jeg havde ærlig talt ikke forventet en Yamaha så langt bagud. Jeg håber, at situationen forbedres for Quartararo, han er et stort talent. Bagnaia var meget stor, man kunne se, at han havde mere. I Aprilia… havde Vinales et godt tempo, men han kæmpede i de første omgange, og desværre ventede de andre ikke. Efter min mening går det rigtig godt med KTM’erne med Pedrosa som tester. Binder og Miller var virkelig gode, jeg kan virkelig godt lide, hvordan de kører! Jeg gik for at se Sprint ved det sidste hjørne på servicevejen: de er virkelig fantastiske, jeg fik gåsehud ved hver omgang. Mere generelt er de førstnævnte dog alle virkelig stærke.
Matteo Bertelle, hvordan ser du dig selv i Le Mans?
Jeg gjorde det ikke dårligt sidste år. Det var dog et mærkeligt løb: vi startede, rødt flag og vi genstartede et par omgange. I år har jeg en anden cykel, og den bliver anderledes, jeg bliver nødt til at ændre lidt på referencerne, men lad os se. Holdet har en masse data, så håber jeg at “stjæle” lidt fra Romano, da han går stærkt og hjælper mig.
En forudsigelse: regner det eller godt vejr?
Jeg tror, vi tager mindst én regnvejrsdag! Men i sidste ende ændrer det sig ikke. Faktisk, når det regner, kigger alle på holdet på mig. Det er ikke fordi, jeg er bange, men jeg er bekymret for halv-og-halv-banen, for man ved aldrig, hvor hårdt man kan presse. Så sendte de mig op med vilje! Og jeg sender dem alle til… Men det er rart, kom nu, lad os have det sjovt! Det er et godt hold, jeg kommer meget godt ud af det.
Har du nogle forventninger til den praktiserende læge?
Det gør jeg aldrig, for vi er alle så tætte på, at alt kan ske. Ser jeg på Jerez, i FP3 var jeg 20., og jeg troede ikke engang, at jeg ville være i stand til at komme igennem til Q2. I stedet lavede vi en ændring på cyklen, der gav mig en masse selvtillid, så spillede vi en fantastisk holdindsats med Romano. Jeg har ingen forventninger: Jeg går, giver mit bedste og tager det, der kommer. Håber altid at være så fremad som muligt!
Jonathan Rea den pragtfulde biografi: “In Testa” tilgængelig på Amazon