Det er ikke et nyt ansigt for JuniorGP, men det er aldrig gået så godt. Nicola Carraro, der vendte tilbage til Mondialino med Aspar-holdets farver, tog en vidunderlig sejr i sæsonens første runde i Estoril. En intens kamp, målstregen og blot to tusindedele af en margin skulle til for at give den 20-årige kører fra Padova sit første smil (han bliver 21 år den 21. maj). Efter den komplekse mellemsæson i Moto3 World Championship, der tog over efter den skadede Bertelle i løbet, udnytter Carraro al den erfaring, der er akkumuleret til at dukke op i JuniorGP. Det lykkedes os at nå ham for at lade os fortælle ham al tilfredsheden fra det første akutte 2023 og derefter: vores interview.
Nicola Carraro, sæsondebut med sejr! Fortæl os om din race.
Jeg kom godt fra start, kun at Piqueras var meget stærk og formåede at fange mig og fulgte hele gruppen bag mig. Så inden det røde flag var der dannet en stor gruppe, og jeg prøvede at klare mig lidt. Men Almansa styrtede ned foran mig og skabte et hul der, så jeg måtte prøve at komme mig, men de gav det røde flag. Jeg stressede også meget på dækket på den omgang, jeg havde set Piqueras langt væk, og så pressede jeg hårdt på for at få ham tilbage, selvom det ikke hjalp.
Race stoppede så, så starter vi igen.
Et “sprintløb”, da det kun var fem omgange! Men to omgange før det ternede flag forsøgte jeg at komme bag om Piqueras for at se, om jeg kunne passere ham på ligeud. Jeg så, at jeg havde klaret det, men ikke meget! Men jeg sagde til mig selv, at det i teorien kunne fungere. Tænker man på mesterskabet, som er målet, var selv andenpladsen god, og man undgår dermed risikoen for at ligge ned. Men jeg havde gjort et forsøg i de to omgange, så jeg sagde til mig selv “Men ja, lad os prøve det og se om det virker!” Jeg gik ret godt ud, kom i bunden og var bagud i slipstrømmen. Han bevægede sig til højre, mens jeg fortsatte ligeud.
Nicola Carraro, en triumf med kun to tusindedele ved målstregen!
Sidste år i det italienske mesterskab i Misano var det værre, jeg vandt med 0 tusindedele! Jeg er nu specialist.
Hvad var sensationerne, så snart du indså, at du havde vundet?
Jeg var glad! Med alt, hvad vi også gik igennem sidste år, er det længe siden, der skete noget så vigtigt, så specielt. Dette motiverer mig meget! Det er klart, at holdet har bygget en utrolig cykel, de arbejder meget fra morgen til aften. Jeg siger altid, at de arbejder for hårdt! [risata]
Nicola Carraro, i år er du i Aspar-holdet: hvordan har du det?
Sergio Gadea, som jeg takker så meget for, og Nico Terol er også vores psykologer, sådan ser jeg dem i hvert fald. De holder os rolige, de lærer os, hvordan vi skal håndtere os selv… De har en utrolig erfaring og har været meget hjælpsomme. Generelt taler vi dog om en familie: vi ses hver 15.-20. dag, vi tager til Valencia og laver nogle praktikophold, som vi kalder det. Nogle aftaler, hvor vi går rundt med minilejlighederne, eller 190’erne.Det er ikke cyklen, der betyder noget, men holdet som helhed, med klart en smule konkurrenceevne os imellem, hvilket altid er godt.
Hvordan var forandringen efter dit VM-mellemsæson?
Jeg er stadig den samme rytter, men det er klart, at jeg kæmpede i verdensmesterskabet. Jeg kendte kun to kredsløb, nemlig Misano, hvor jeg styrtede, og Valencia, hvor jeg sluttede 16., mit bedste resultat med også passagen til Q2. Ikke at undervurdere. Så ankom jeg midt i sæsonen, med alle de andre ryttere fuldt opladede. I stedet var jeg den nye indgang med nye baner, nye cykler og hold, selv hjelmen, overalls, handskerne! Jeg blev lidt taget sådan her.
Hvor meget hjælper den erfaring dig?
Jeg vil sige, at det er takket være min verdenserfaring, at jeg var i stand til at klare mig godt i dette løb. Det låser op for din mentalitet, men også den måde, du rider på, går du dobbelt så meget… Jeg genbruger nu alt, hvad jeg lærte sidste år.
Genstart nu fra Moto3 Junior, og start den rigtige tilpasning i pre-season-testene.
Vi lavede fire test før start, to i Valencia og to i Estoril. I Aspar er de også rigtig gode til at forstå, hvordan rytteren kører og derfor hvordan cyklen skal sættes op.
Nicola Carraro, har du allerede fundet nogle defekter, som du skal arbejde på?
Jeg skal lære at bevare roen. For eksempel, i kvalifikationen blev jeg nervøs for tredjepladsen! Jeg var først i test, i fri træning… Jeg blev ophidset der, derefter med 70 tusindedele! Men jeg tog fejl, jeg trak hele gruppen, og sådan gik det. Det var ikke dårligt, men jeg havde altid gjort det godt og så så jeg mig selv på en 3. plads… Udover det ser jeg ikke mange fejl for tiden.
Og stærke sider i stedet?
I øjeblikket ved jeg det ikke! Eller måske det faktum, at jeg risikerer mere i fri træning eller kvalifikation og mindre i løbet. Jeg formår altid at holde den 2% margin, efter min mening er det en god ting. Ellers risikerer du en ulykke som den i Almansa… Det er bedre at være lidt roligere. Dette dog på de baner, hvor du går lidt hurtigere, det ser vi på de næste spor.
Har podiet i CIV Moto3 lige weekenden før JuniorGP også hjulpet dig?
Jeg må dog sige, at det var mærkeligt for mig, på italiensk havde jeg lidt mere indsats. Faktisk lagde jeg mig virkelig ned i løb 1 og det havde jeg ikke forventet, i løb 2 var jeg i stedet lidt roligere, og jeg blev nummer tre i slutningen af en god kamp med Lunetta. Men fordi da han kastede sig ud i det sidste hjørne, sagde jeg til mig selv “Gå videre, det gør ikke noget, jeg lukker ikke, for vi ses i Estoril, og det vil jeg satse på”. Når du kører giver du altid 100%, men i Race 2 tog vi 14 sekunder fra Perez, i hans første løb med den cykel… Hos Misano er der mange, næsten et sekund pr. omgang! Det gjorde mig lidt mærkelig. Lunetta havde taget pole, han og jeg er to topryttere af JuniorGP, i Italieneren tog vi al den ulempe. Jeg tror, der er noget at forstå.
På den tekniske side er der dog flere forskelle mellem de to mesterskaber.
En helt anden motor og følgelig en anden kørestil. I sidste ende bruger vi italieneren som træning, også fordi jeg under alle omstændigheder vil gå glip af de sidste to løb i Valencia i JuniorGP.
Nicola Carraro, hvad er målene så?
Jeg sigter mere efter at vokse Pos-teamet [SM Pos Corse, ndr], frem for alt for at give ham flere podier og måske mulige sejre. De fortjener det, for mig er de det bedste Moto3-hold i CIV!
For holdet, men det er også personlig tilfredsstillelse, ikke?
De er altid podier, et trofæ skader aldrig!
Når du vender tilbage til JuniorGP, hvordan ser du næste runde i Valencia?
Målet er selvfølgelig at fortsætte sådan, men det vigtige er altid at være i front og holde et godt tempo.
Kan du lide kredsløbet?
Jeg kan lide det, vi testede det, og jeg styrtede endda… Men det gør ikke noget, det hele var nyt: de skulle forstå mig, og jeg skulle forstå cyklen. I hvert fald skød vi hurtigt, og jeg er meget sikker på, at det efter min mening vil gå godt. Jeg vil gøre mit bedste for at være foran.
Hvem ser du som piloter at se i år?
Efter min mening i år er en meget stærk rytter Lunetta. Vi er også rigtig gode venner, men det går rigtig stærkt! Morosi overraskede mig, vi var holdkammerater i 2020, og han er også vokset meget. Som nummer to på nettet ved jeg ikke, hvorfor han sluttede lidt længere tilbage i løbet. Så også Bartolini, men mere generelt er der mange italienere, der klarer sig godt. Der er også Piqueras, som også gør det rigtig godt i Rookies Cup. For nu kommer disse, så dukker der åbenbart flere og flere op: der vil være overraskelser.
Foto: Manu Tormo/Aspar Team